De vigtigste tekniske forklaringer i forbindelse med laserprojektorer

LUMEN

Lumen handler om, hvor meget knald der er på det lys, projektoren sender ud i rummet. I produktbeskrivelserne omtales lumen ofte blot som lu eller l.

Jo højere tal for lumen, des lysere er det. Og jo mere lyst, der er i rummet, jo højere skal tallet for lumen være. Hvor højt et antal lumen, du skal bruge, afhænger derfor af lysforholdet og størrelsen på det lokale, projektoren skal placeres i. Men vær på vagt – et apparat med for høj lumen i et lille, lyst lokale vil ødelægge oplevelsen for jer.

Er det første gang, du køber projektor, kan det være svært at afgøre. Hvis du ikke har adgang til en erfaren person, du kan spørge, så er her nogle tommelfingerregler:

Hvis projektoren skal bruges i et lyst, solbeskinnet lokale, med mulighed for at dæmpe lyset, kan du nøjes med en projektor med 2.000 lumen.

Kan du overhovedet ikke dæmpe lyset i lokalet, anbefales det i øvrigt helt at fravælge brug af projektorer.

Som hovedregel gælder, at apparater på mellem 2000 og 4000 ANSI lumen er typiske multifunktionsapparater, som i et stort mødelokale giver et fint billede, uanset om det er still-billeder, video eller et TV-signal. Mange projektorer i multifunktionsklassen kommer idag med wifi og mulighed for tilslutning til internettet.

Er du på jagt efter den rette lysstyrke til din kæmpestore hjemmebiografsal med flere rækker stole og et kæmpe lærred, så skal du kikke på mindst 4000 lumen, men mindre kan muligvis også gøre det. Husk, det afhænger af hvor stort et billede du ønsker, og dermed hvor stort et lærred du har.

Projektorer over 5000 ANSI lumen bruges på scener og ekstremt store sale, og vil være ubehagelig at få ind i sit hus. Du blænder simpelthen gutterne, din nabo eller din veninde med en dårlig oplevelse til følge.

OPLØSNING

Opløsningen er sammen med Lumen meget afgørende for publikums oplevelse af billedets kvalitet. Som udgangspunkt er billedet klarere, jo højere opløsning, og dermed vil mennesker kunne se flere detaljer jo højere opløsningen er.

Du skal dog huske, at kvaliteten af det indhold, projektoreren får at arbejde med, altid vil være afgørende. Så en dyr projektor, der kaster et billede videre i høj opløsning, kan ikke rette op på en fil, som er sendt til projektoreren i lav opløsning.

De mest gængse projektor-opløsninger er XGA, WXGA og Full HD opløsning, hvor standarden går mod Full HD.

XGA – 1024 x 768
Dette er for brugere med almindelige 4:3 laptops eller brugere med eksisterende XGA-projektor/skærm opsætninger. Denne opløsning er oftest billigst i indkøb og var tidligere den mest populære. Nu er standarden på vej ud.

WXGA – 1280 x 800
Denne opløsning ses ofte i klasseværelser og i møde- og konferencelokaler. WXGA bruges sammen med widescreen (16:10) laptops, og har den fordel, at den også kan vise 4:3 og 16:9 format. Opløsningen vil næppe tilfredsstille den krævende hjemmebiograf-ejer.

Full HD – 1920 x 1080
Projektorer med denne opløsning er populære blandt virksomheder og institutioner, der lægger vægt på præsentationer med tung grafik og video. Vil du skabe hjemmebiograf-fornemmelsen, så skal du gå efter Full HD og så høj en opløsning som muligt.

4K
Nyeste generation af opløsning som er blevet mulig med laserprojektorens fremkomst. 4K projektor fåes med en opløsning på fx. 4096 X 2160 pixels.

OBJEKTIV

Objektiv handler om størrelsen på det, der bliver projekteret op på et lærred eller en væg. En projektor bruger enten zoom eller fast objektiv til at indstille billedstørrelsen.

Har projektoren zoom, kan du indstille billedstørrelsen ved at skrue op/ned. Afstanden mellem projektor og væg (den såkaldte kasteafstand eller throw) vil dog også påvirke billedstørrelsen.

Har laserprojektoreren et fast objektiv, kan der ikke zoomes, og størrelsen af billedet bestemmes af projektorens afstand fra lærredet. Når du kender installationsstedet, bør du tjekke op på, hvilken billedstørrelse du vil få, og hvilken skærmstørrelse du skal anskaffe.

På de fleste high-end projektorer, kan du skifte objektiv, og dermed opnå større fleksibilitet i forhold til placering. Men ved du på forhånd, at din projektor skal placeres ét bestemt sted, har du ikke brug for at kunne skifte objektiv og skal derfor blot være opmærksom på at købe en projektor, der passer til den ønskede kaste afstand og skærmstørrelse.
 

KASTEAFSTAND (PROJICERINGSAFSTAND)

En projektor er bygget til at kunne kaste – eller projicere – lyset op til en bestemt afstand. På varebeskrivelsen skal du kikke efter Short Throw, Ultra Short Throw eller bare Throw efterfulgt af en meterangivelse. Det giver sig selv, at du skal kende den ønskede placering af dit apparat for at kunne beregne, hvilken kasteafstand du har brug for.

Husk også, at projektorer, der skal hænge på en væg bag publikum, har brug for at kunne skabe mere lys (Lumen) end et apparat med ultra kort throw, der typisk hænger bare 80 cm fra lærredet eller væggen. Det korte throw er en stor fordel for undervisere, foredragsholdere og ved firmapræsentationer, hvor der typisk er en eller flere personer, som har brug for at bevæge sig rundt mellem publikum, projektor og lærred.

Mange producenter har onlineberegnere, som du kan bruge til at udregne kasteafstanden. Se f.eks. denne beregner fra Hitachi.

LYSKILDER/TEKNOLOGIER

Nøjagtig farvegengivelse og farvetemperatur er vigtige overvejelser, når der vælges projektor. De mest benyttede teknologier er LCD, DLP og LED-laser. LCD er en transmitterende teknologi, hvilket betyder, at lyset passerer gennem et flydende krystal-materiale, mens DLP er en reflekterende teknologi, hvor lyset reflekteres fra paneler bestående af bittesmå individuelle spejle.

LED er blevet et populært alternativ til de lampe-baserede projektorer, idet lyskilden på disse projektorer har en ekstrem lang levetid.

Alle teknologier løser opgaven med fremvisning af et stort billede. De forskellige teknologier har bl.a. indflydelse på farver, farveintensitet, kontrast og projektorens størrelse – hver med sin egen fordel. Om man skal vælge, det ene fremfor det andet er en smagssag og meget individuelt.

LCD teknologi
LCD betyder Liquid Crystal Display. Teknologien bruges i rigtigt mange projektorer. Den har en overlegen farvenøjagtighed og er derfor et rigtig godt valg, hvis dine præsentationer er farvefølsomme f.eks. på grund af firmalogo, farvekodede diagrammer eller grafisk design.

Farverne i billedet dannes ved at splitte lyset fra pæren op via et prisme og sende det igennem røde, grønne og blå LCD-paneler. Teknologien har det svært med at gengive de mørkeste farver, og generelt gælder, at man skal købe apparater med 3chip-model og en høj opløsning for at få den bedste billedkvalitet.

De senere år LCD-teknologien kombineret med laser i stedet for lampe betydet, at nye, meget kraftfulde laserprojektorer er kommet på markedet med lovning om endnu skarpere og bedre billedkvalitet.

DLP teknologi
DLP står for Digital Light Processing. Teknologien giver en projektortype, hvor billedsignalet gengives via en chip bestående af flere millioner digitale mikrospejle, som reflekterer lyset fra pæren. Farverne dannes via et hurtigt roterende farvehjul, som sidder bag linsen.

Pærerne er dyrere at udskifte end lyskilden i laserprojektorer, men billedet er perfekt igen, så snart det er udskiftet. Farvehjulet er normalt meget holdbart, men dyr at udskifte.

Teknologien har nemmere ved at gengive de mørke farver end LCD-teknologien, På grund af det roterende farvehjul kæmper denne teknologi med at skabe en tilstrækkelig lumen. De avancerede projektorer med DLP har 3 chips for at modvirke svaghederne ved farvehjulet, hvilket så igen gør apparatet større og dyrere.

LED-laser teknologi
LED-projektoren er også kendt som lampefri-projektor. Den er miljøvenlig og fri for miljøskadelige stoffer så som kviksølv. LED-projektoren leverer stabile billeder, mættede farver og nøjagtig gengivelse af kulørte diagrammer og multimedieindhold. Der er desuden en lang levetid på LED-laser lyskilden, svarende til ca. 20.000 brugstimer.

LCoS / SXRD
Disse teknologier repræsenterer branchens absolutte topformåen. Det er avanceret projektorteknologi, som bruges i nogle high-end-projektorer, f.eks. fra Sony. Billedet skabes via et reflektivt panel ligesom ved DLP, men farverne reproduceres uden brug af farvehjul. Dette fjerner den såkaldte regnbue-effekt, som de mest kræsne købere kan opleve i særlige situationer, hvilket gør det muligt at opnå en fremragende billedkvalitet.

Regnbue-effekt
Nogle mennesker kan opleve farvede rande og andre uskarpheder, når de bevæger hovedet eller øjnene hurtigt i forhold til billedet. Dette kaldes regnbue-effekten. Fænomenet er knyttet til DLP-teknologien.

Color Light Output
Lysstyrke måles i hvid lysstyrke (White Light Output) og farvet lysstyrke (Color Light Output).

For at få den optimale visuelle oplevelse, skal Color Light Output (farvet lysstyrke) være tæt på eller den samme som White Light Output (hvid lysstyrke).

Det giver de mest levende og realistiske farver.

Blæserstøj
Laserprojektorer er ikke lydløse. Men det er muligt at finde meget støjsvage apparater på markedet. Kik efter /dB, hvor 25-30 dB er det mest normale. De store apparater er generelt mere støjsvage end de små, fordi det er nemmere for de store at komme af med varmen.

En projektor med høj lysstyrke, har ofte mere blæserstøj, da blæseren skal bruge flere kræfter på at køle lampen ned. Der frigives ikke så meget varme fra lamper i ECO/wisper mode og derfor kan blæserhastigheden reduceres og dermed også blæserstøjen. Man kan derfor med fordel investere i en projektor med højere lysstyrke end det reelle behov, sætte projektoren i ECO/wisper mode, og skrue ca. 30% ned for lysstyrken. Herved opnås en markant reduktion af støjniveauet fra projektoren – gennemsnitligt fra 35 dB til 25 dB.

Billedkilde: TheWeek